SYDDANMARK

I Europaparlamentet er Region Syddanmark repræsenteret ved
Christel Schaldemose.

Her kan du læse nyheder og kommentarer fra Christel

Briternes farvel til fællesskabet fylder meget i EU

 

Selvom det er ved at være en del måneder siden, briterne stemte for at forlade EU, er Brexit stadig højest på dagsordenen i Bruxelles.

 

Som tiden går, bliver det mere og mere tydeligt, at Leave-siden slet ikke havde nogen plan for, hvad der skulle ske, hvis et flertal stemte for at forlade EU. Den nye premierminister i Storbritannien Theresa May har sagt, at Brexit betyder Brexit. Og for nylig fortalte hun, at senest i marts 2017 vil Storbritannien aktivere artikel 50. Det betyder, at briterne senest i marts, vil bede om at få sat gang i udmeldelsesforhandlingerne.

 

Hvordan resultatet af de forhandlinger bliver, er helt uvist. Storbritannien har lagt ud med at ønske både fuld adgang til EU’s indre marked og klart nej til EU’s fri bevægelighed. Det er svært at forestille sig, at EU vil acceptere en sådan model. May lagde i sin tale på det konservative landmøde vægt på, at vigtigst var dog nej’et til den fri bevægelighed.

 

Dermed er der lagt op til nogle meget svære forhandlinger. For accept af den fri bevægelighed ses som helt afgørende for adgang til EU’s værdifulde indre marked. Nogle taler om, at ”et hårdt Brexit” er uundgåeligt. Altså at det er svært at finde en mindelig måde at håndtere skilsmissen på, når Storbritannien siger nej til den frie bevægelighed. Uden et ja til den fri bevægelighed er der ikke nogen privilegeret adgang til EU's indre marked.

 

Mange eksperter spår, at forhandlingerne bliver utroligt svære, og at de sandsynligvis trækker i langdrag.

 

Det er trist. Briterne har stemt, og det skal selvfølgelig respekteres. Lige så vel som briterne skal respektere, at det er en svær sag for EU at lave en favorabel aftale for et land, der ikke vil være med til at forpligte sig på fælles løsninger.

 

Det er ikke i nogens interesse, at sagen trækker i langdrag. Usikkerheden påvirker både EU og Storbritannien. Både lovgivningsarbejdet i Bruxelles, virksomheder, der eksporterer eller importerer til Storbritannien, borgere, der bor, arbejder eller har familie i Storbritannien, for blot at nævne nogle af dem, som er berørte.

 

I bund og grund er det en ualmindelig ulykkelig skilsmisse, som i sidste ende ikke gavner nogle af parterne. Men der er ikke noget at gøre ved det. Vi må til forhandlingsbordet hurtigst muligt og agere professionelt og med hast. Men hvornår vi kan gå fra det igen er uvist. Brexit kommer til at fylde på EU-dagsordenen i en årrække.

Unonens tilstand

 

Hvert år gør EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker status over EU’s tilstand. Det foregår i form af en tale i Europa-Parlamentet foran kommissionen og os EU-parlamentarikere i starten af efteråret med bud på EU's prioriteter for det kommende arbejdsår.

Med et 2016 som bød på endnu en stor udfordring for EU – den meget omtalte Brexit, så er unionens tilstand noget groggy.

Jeg tror på det europæiske samarbejde, men jeg ønsker samtidig forbedringer på nogle store og væsentlige områder som skat, arbejdsmarked og forbrugervilkår og -beskyttelse. Det skal ikke kun være virksomheder, der skal have glæde af, at man frit kan bevæge sig rundt i Europa – det skal borgere også. Hvis der kommer nogle mærkbare resultater for borgerne, så kan tiltroen til det europæiske samarbejde også begynde at vokse lige så stille igen. Og så kan EU bevæge sig fra at være groggy og "i eksistentiel krise", som Juncker udtrykte det, til at være det gode europæiske samarbejde, som løser de problemer, de enkelte lande ikke kan klare alene.

Der har været tegn på, at EU-kommissionen er kommet til den erkendelse. På flygtningeområdet har EU faktisk fået gjort noget ved tilstrømningen via en aftale med Tyrkiet. Men de store markante og handlekraftige visioner kom ikke i kommissionsformandens redegørelse for unionens tilstand og prioriteterne for det kommende arbejdsår.

Vi mangler stadig at se konkrete bud på indsatser mod social dumping, mod skattely og mod internationale firmaer, som udsætter forbrugere for snyd, sundhedsfarer og dårligt miljø. Det er på høje tid, de kommer – især fra kommissionen, hvis rolle er at være primus motor på lovgivningsarbejdet. Jeg kommer til at kæmpe videre for det i Europa-Parlamentet.

Medicinfirmaers grådighed ender med at koste menneskeliv

 

Jeg har for nyligt set dokumentaren ”Medicinens pris”, som omhandler de voldsomme prisstigninger, der er sket på lægemidlet Peyona, som bruges til for tidligt fødte børn. En prisstigning på 4000 % for et medikament, som apotekere selv har fremstillet siden 1970-erne. Det er fuldstændig vanvittigt.

Medicinalindustrien skal ikke udnytte regler, som er lavet til at beskytte patienter med sjældne sygdomme. Reglerne skal sikre, at der udvikles medicin til disse sygdomme, og at udviklingsomkostningerne tjenes ind igen. Derfor kan medicinalfirmaer få eneret til at markedsføre et produkt, som de har brugt mange penge på at udvikle. Men det er ikke meningen, at lovgivningen skal udnyttes til at opnå monopol bare for at kunne sætte priserne i vejret.

Stigende medicinpriser er efterhånden et meget stort problem for sundhedsvæsenet og patienterne overalt i EU. De udpiner sygehusene, der må skære på personale for at få råd til den livsvigtige medicin. Det ved medicinfirmaerne, og de udnytter det.

Selv før DR-dokumentaren har jeg været i gang med sagen i EU. Jeg har for det første i Europa-Parlamentet igennem de sidste måneder arbejdet med, hvordan området fungerer og set på, hvad vi kan gøre for at stoppe misbrug. For det andet i den helt konkrete sag med Peyona, har jeg bedt konkurrencekommissær Margrethe Vestager om at undersøge, om firmaet overholder reglerne, eller om der er tale om misbrug af en dominerende stilling på markedet. Jeg tror dog ikke, det er gjort med det.

 Vi har brug for at se nærmere på vores lovgivning. Eksklusivaftaler skal ikke gælde for medicin, der reelt ikke behøver den beskyttelse, eller som allerede har været årtier på markedet. Vi har også brug for at se nærmere på, om det er rimeligt med den beskyttelse, når der er tale om livsvigtig medicin.

Dokumentaren rejste også andre sager om den elendige moral i dele af medicinalbranchen fx sagen om hepatitis C-medicinen. Ligesom det danske firma Lundbeck også for nylig fik en dom for ulovligt at have betalt konkurrenter for at udskyde konkurrencen. Det er både skadeligt for den enkelte patient og for samfundet.

Vi har brug for flere tiltag: Der er brug for en bedre lovgivning omkring eksklusivaftaler, så de ikke kan misbruges.  Vi skal også være bedre til at forhandle priser med medicinalbranchen på EU-plan, så vi kan presse prisen mere. Og vi skal være benhårde imod dem, der forsøger at undslå sig konkurrence mod betaling. Amoralske firmaer skal ikke udpine vores sundhedssektor. Det ender med at koste menneskeliv. På visse dele kan EU bidrage til kampen mod de høje medicinpriser. Det synes jeg EU skal - for patienterne skyld.

Vi skal samarbejde, når det giver mening

 

Jeg anbefaler et ”ja” d. 3. december. Det gør jeg fordi:

- det snart 22 år gamle forbehold, skaber problemer for Danmark på en række områder.

 

Til jul vedtages et ny regelsæt for det europæiske politisamarbejde, det såkaldte Europol. På grund af retsforbeholdet ryger vi nu ud af samarbejdet. Det betyder, at vi ikke kan søge i Europols databaser, ringe til politiet i andre lande og forvente hjælp, eller bidrage til at fange bagmændene til organiseret kriminalitet.

Kort sagt; hvis Danmark står udenfor Europol, bliver vores politi til et b-hold og danskernes tryghed i hverdagen mindre. Ved et ja, kan vi fortsat være med på a-holdet.

 

Hvorfor laver vi så ikke bare en særordning for Danmark i forhold til Europol? Sådan en har Norge fået, og det fungerer simpelthen ikke godt nok. De har ikke fri adgang til databaserne og er i øvrigt ikke med til at bestemme, hvad Europol samarbejder om. Det vil vi kunne være med til, hvis vi kommer med i det nye Europol og ikke bare accepterer en parallelaftale.

 

Det samme gælder på 21 andre områder, hvor Danmark har fordel af at være med i det retlige samarbejde. Uden et ja til december kan vi ikke være med i dem. Det drejer sig om kampen mod menneskehandel, indsatsen overfor cyber-kriminalitet, indsatsen overfor pædofile mm.

 

I alt er det 22 retslige områder, hvor Danmark på grund af retsforbeholdet har svært ved at være med. Parallelaftaler, hvor vi beholder forbeholdet, er desværre ikke en vej frem. Det er derimod at ændre vores forbehold til en tilvalgsordning. Ved et ja, går vi ikke helt med i hele EU's retspolitiske samarbejde, men vi får mulighed for at vælge til og fra på områderne.

 

Det meste handler om at styrke danskernes tryghed i hverdagen ved at bekæmpe kriminalitet, men det bliver også nemmere at inddrage børnepenge, arve og løse forældremyndighedssager på tværs af grænserne. Danske virksomheder går også en tryggere fremtid i møde med bedre muligheder for at inddrive gæld og håndtere konkurser.

 

Forbeholdet i sin nuværende form er desværre blevet en hæmsko på alt for mange områder. Men jeg ser det heller ikke som løsningen at afskaffe forbeholdet og melde os 100 procent ind i det retslige samarbejde i EU. Det vil ikke være i dansk interesse.

Derfor anbefaler jeg, at vi støtter tilvalgsordningen. Ved et ja til den, holder vi asylpolitikken helt ude af det fælles EU-politiske og giver Folketinget ret til at bestemme på de retslige områder. Det er en vigtig fleksibilitet og den bedste vej til at beskytte danske borgeres interesse.

 

Jeg håber på og anbefaler et ja den 3. december. Et ja skaber større tryghed og større valgfrihed til Danmark i EU-samarbejdet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Socialdemokraterne Region Syddanmark · Formand Niels Ole Beck · Revlingevej 3 · 6800 Varde · 21 78 67 43 · nielsolebeck@mail.dk

EU